3 mdr. efter d. 14. april 2000


 

Kære elskede Josefine. 
Du er i vore tanker, hver dag.
Du er med os alle steder,
ikke en dag går uden, at vi sidder og 
forestiller os, hvordan du ville have set ud.
Hvordan du ville ligge i din barnevogn, og sparke 
med dine tykke lår, og fægte med dine små arme.
Altid er det med et lykkeligt smil og glæde i dine øjne.
Dine øjne, som sikkert ville se ud som din fars, inden
vi mistede dig. Glade, smukke og fulde af kærlighed.
Vi forstiller os, dig herhjemme i din seng, i din kravlegård.
Vi sidder med dig i vore arme, giver dig mad. Trykker dig ind
til vores hjerter, vores kinder. Kan næsten fornemme dine varme 
små arme omkring os. Kan fornemme den lykke det ville være.
Vi kan nemt se for os, dig i alle aldre, ser på billeder af din far.
Forestiller os, at du ville have set ligeså sød ud, bare med pige
tøjet og det lange hår. Du ville helt sikkert have været en kærlig 
krudtugle, med små frække glimt i øjet. Du ville have snoet din gamle 
bedstefar om lillefingeren, bragt lykken i din bedstemors hjerte. Stolthed 
ville også være i alle vore hjerter. Stolthed over at forene vore familier 
i dig. Vi, din mor og far, ville ikke være til at skyde igennem.
Din bror og din søster ville have været dine trofaste beskyttere
igennem din opvækst, de ville have elsket at gøre alt for dig. 
De ville vide, at vi ville elske jer alle tre som en.
Nu Josefine, må vi alle nøjes med, at give dig smukke blomster,
og kærlige ord. Vi sender dig mange varme og kærlige tanker,
hver eneste dag. Vi savner dig som besatte, alle som en.
Vi får svært ved at fatte, at vi ikke skulle have dig her.
At du med al den kraft og energi, med den sundhed du besad,
at du som var så fuld af liv, skulle miste det så pludseligt. 
Ikke mange minutter skilte os ad. 
Vi nåede aldrig, at hilse på dig, se dine øjne
føle dit liv, og give dig kærligheden i din favn.
Vi nåede kun, at være hos dig så kort.
Men følelserne og kontakten i de 9 mdr.
Den glemmer vi aldrig, vi gjorde alt det 
bedste vi kunne. Vi gav dig kærlighed.
Nu, selvom du ikke er her, har du fortsat
al vor opmærksomhed og kærlighed.
Kære Josefine. Du vil altid være hos os.
Vi elsker og savner dig.
Din Far og Mor.

 

Tilbage til sorgen og savnet