Begravelsen


 

 

 

 

Vi holdt en rigtig flot og fin begravelse fra Vig kirke Onsdag d. 19-4-2000, med deltagelse af vikarpræsten Lise Bonne som holdt en smuk højtidelighed over vores lille Josefine. Dagen startede hjemme, med  frygt og forventning. Frygt for at det ville blive for hårdt og smertefuldt at sige det endelige farvel til vores lille pige, som vi havde ventet så længe på og glædet os til. Men forventning om  at det ville blive rart at få hende stedt til hvile på kirkegården, i stedet for at have hende langt væk på det store og upersonlige sygehus 25 km. væk herfra, og få hende så tæt på os som muligt. Kirkegården ligger ca. 3½ km. borte, men vi kan se kirken fra hvor vi bor. Vi har senere følt en samhørighed med kirken når vi er ude og køre og ser den i det fjerne. Men vi forstår stadig ikke hvorfor Josefine skal ligge der, i stedet for hjemme i vores tremmeseng, som stod klar og ventede.  Da vi kom til kirken var Lars` søster Ester og mine forældre allerede kommet. Vi gik forbi der hvor Josefine skulle ligge, og jeg var nødt til at gå over og se hvordan det så ud, for jeg havde haft frygtelige forestillinger om hvordan nedsænkningen af kisten ville ske. om hullet var gabende stort om de kunne tabe kisten , selvfølgelig ville de ikke det. Men det var jo vores lille skat det handlede om. Da vi kom ind i kirken blev vi mødt af masser af blomster, mange havde tænkt på os denne dag. Kisten stod fint og flot oppe imellem døbefonten og prædikestolen smukt pyntet. Det var forfærdeligt og dog så smukt vi vidste jo at vores lille Josefine lå trygt og godt fint klædt på og med bamser til at passe på hende, vi havde selv dagen før iklædt hende i fin rød kjole og puttet hende i dynen med stjerner og skyer. Vi sang fire smukke salmer og vi sang med efter bedste evne for at vise vores Josefine den sidste ære og kærlighed. Præsten holdt en lille prædiken. Lars kunne heldigvis selv bære Josefine til graven , men vi havde bedt om hjælp til nedsænkningen. Det troede vi blev for meget. Ude ved graven sang vi endnu en sang og fik kastet røde roser ned til vores guldklump. Efter begravelse kørte vi til forsamlingshuset og fik kaffe. Der var mange som glædede os med deres nærvær denne dag. Og fik en trist og sørgelig dag til at blive en smuk afsked.

 

Brevet Josefine fik med i kisten.

Præstens tale i kirken

 

Lars bærer Josefine til graven, efterfulgt af Tina, Benjamin, Annika, Mormor, Farmor og Farfar.  (Morfar følger oldemor ud af kirken).

 

Smukke blomster til en smuk lille pige.

 

 

Det varmede med alle de fine blomster og hilsner.

 

Josefines sten, hentet i Norge.

 

Tilbage til forsiden