Kære lille Josefine Heidrun.

Må du sove sødt og have det rigtigt godt der hvor du nu er.

Vi ville så gerne have lært dig at kende og vist dig al vores kærlighed.

Vi vil altid tænke på dig og savne dig. Vi elsker dig så højt, selvom du er borte.

Vi ville så gerne om vi kunne få de sidste minutter af vores fælles fødsel lavet om, så du var kommet ud til os i live. Så du havde lært din far at kende, du har verdens dejligste far, og din mor at kende, jeg ville have elsket at give dig bryst og omsorg, fulgt dig gennem livet sammen med din far. Du skulle have lært dine store søskende at kende og blevet forkælet af dem. De havde også glædet sig meget til at du skulle bo hos os.

Vi syntes du var så dejlig fin, flot og velskabt du ville være blevet en dejlig pige.

Vi vil altid tænke på dig med glæde og stolthed, iblandet den store sorg over at du ikke måtte være her hos os. For os vil du altid være vores første datter sammen, vi håber at vi kan gøre dig til storesøster. Vi vil altid mindes dig og komme at besøge dig på dit lille sted. Vi håber du vil komme og besøge os i den grad det er muligt, vi vil altid kunne fornemme at du er hos os. Men vi vil altid mangle dig så frygteligt i vores arme og i vores liv.

Vi elsker dig af hele vores hjerter.

Farvel lille skat. Sov sødt.

Kærligste hilsner fra din mor og far.

Tilbage til forsiden

Tilbage til Begravelsen