Onkel Thomas


 

Kære Lille Josefine

Jeg fik desværre ikke mulighederne for at se dig eller være tilstede til begravelsen, men du har lige siden vi fik at vide du skulle komme til verden, været i vor tanker.

Vi på Fyn har hele tiden følt et specielt forhold til dig, selvom vi ikke har haft mulighederne for at føle dig, det var derfor, en verden der styrtede sammen for os, da vi fik opringningen.

Tankerne føg rundt i hovedet på mig, hvordan ville familien reagere når William kom til verden

Din kusine Laura havde glædet sig til at blive søster og kusine.

Vi vil altid tænke på dig , dine søskende, mor og far, når vi kigger på din fætter William som blev født d. 10-05-00, efter en svær fødsel med mange bange anelser.

Det har været en ekstrem svær tid for hele vor familie også når man tænker på at lille William også skulle komme til verden, Hvordan kan man dele sorg og glæde ligeligt?????????????????

Vi er selvfølgelig lykkelige for at William kom til verden, men det er svært for alle at kapere,

en skulle ikke være, en anden skulle.

Din far var lige kommet ovenpå efter mange år på et sidespor, det var godt at se ham, med en livsglæde vi ikke havde set før. Vi fik en helt anden person at se, og vi begyndte at snakke sammen rigtigt, med følelser som jeg ikke har følt før, derfor er det ekstra svært, at kapere.

Lille Josefine, Drøm sødt, Vor veje vil krydses igen.

Din Onkel Thomas.

 

Tilbage til Breve til Josefine