Savnet af din far


 

Kære lille skat,
jeg har dig i mine tanker hele tiden,
om så jeg er ude at handle med din mor og søskende,
sidder og ser fjernsyn, ude at besøge dine bedsteforældre
eller bare sidder og sidder.
Jeg savner dig så vanvittig meget, at jeg nogengange tror,
at jeg skal blive tosset.
Jeg græder ikke så meget udadtil, men indeni er jeg ved 
at drukne i tårer.
Jeg som skulle gå med dig i barnevognen og stolt vise dig frem, 
til hvem der måtte komme forbi.
Jeg som skulle bære dig, i den fine lift vi havde købt dig.
Jeg som havde glædet mig til at skulle se min egen lille Josefine 
vokse op og blive en dejlig pige , og passe på dig som en stolt far gør.
Og stolt det er jeg, selvom du ikke fik lov at være hos os, så stolt,
at jeg kunne briste ud i gråd og råbe til hele omverden at du 
er min lille Josefine.
Du som skulle have været fars lille engel.
Når jeg ser på et af de mange billeder vi tog af dig, 
smerter det mig umådeligt, at du ikke skulle være hos os, din familie,
som havde forkælet dig efter alle kunstens regler.
Du som er sådan en smuk lille pige.
Men som din mormor siger, havde Gud måske brug for en rigtig
kærlighedsengel, der kunne gøre noget ved al den krig og ufred
vi har på jorden.
Det, min lille skat, trøster lidt at tænke på, for det er du virkelig værdig 
til at være, selvom jeg hellere havde set, at du havde været din mors 
og min, din fars engel.
Du vil altid være i mit hjerte og sind.
Kærligst din far.

Tilbage til sorgen og savnet