Savnet af din mor


 

Kære lille Josefine,
Jeg sidder her og kigger på dit billede.
Hvor er du kær, hvor er du fin.
Stor og flot.
Jeg har sådan en lyst til at holde dig, 
til at kramme dig og knuselske dig.
Jeg drømte om hvor dejligt det ville være,
at amme dig, at se dig gumle, at se dig smile
glad og veltilpas efter en tår ved mit bryst.
Jeg glædede mig til at se dig på armen af din far,
til at se hans glæde og stolthed.
Glæden over endelig at blive far til hans helt egen.
Jeg glædede mig til at skulle gå tur med dig, 
til at have dig med på armen, 
med ud at handle, med på Bakken, med til Norge.
Med overalt i vores liv.
Jeg glædede mig til at se dig sammen med dine store 
søskende, glædede mig til at se deres glæde.
At se deres omsorg.
Jeg glædede mig til at glæde dine bedsteforældre.
Jeg glædede mig til at se dem kæmpe om at skifte din ble.
Glædede mig til at se al den kærlighed du ville få
af os og hele din familie.
Nu må jeg nøjes med at se på dine billeder, røre ved dem
Nøjes med at vise dig frem på billede.
Nøjes med at besøge dig på dit fine gravsted.
Nøjes med at give dig gravstenen fra Norge.
Nøjes med at have dig i mit hjerte og i mit sind.
Kære Josefine, Jeg glæder mig over det jeg må nøjes med.
Du vil altid være hos mig. Og vores kære familie.
Kære Josefine, du er mit kære 3. barn. For altid.
Kærlig hilsen din Mor.

 

Tilbage til sorgen og savnet